Akut agitation forekommer i en lang række medicinske og psykiatriske tilstande, og når alvorlige, kan det resultere i adfærdsmæssige dyscontrol. Hurtig ro er den assertive brug af medicin til hurtigt at berolige alvorligt ophidsede patienter, mindske farlig adfærd og tillade behandling af den underliggende tilstand. Intramuskulære injektioner af typiske antipsykotika og ben .odia .epiner, givet alene eller i kombination, har været den valgte behandling i de sidste par årtier., Haloperidol, og lorazepam er de mest anvendte midler til akut agitation, er effektiv i en bred diagnostisk arena og kan bruges i medicinsk kompromitterede patienter. Haloperidol kan forårsage betydelige ekstrapyramidale symptomer og har sjældent været forbundet med hjertearytmi og pludselig død. Lora .epam kan forårsage ataksi, sedation og har additive virkninger med andre CNS-depressive lægemidler.For nylig to hurtigtvirkende præparater af atypiske antipsykotika, intramuskulær ziprasidone og intramuskulær olanzapin, er blevet udviklet til behandling af akut agitation., Intramuskulæripiprasidon har vist signifikante beroligende virkninger, der opstår 30 minutter efter administration til akut ophidsede patienter med ski .ofreni og andre ikke-specifikke psykotiske tilstande. Intramuskulæripiprasidon tolereres godt og har fået udbredt anvendelse i psykiatriske nødhjælpstjenester siden introduktionen i 2002. I sammenligning med andre atypiske antipsykotika, ziprasidon har en relativt større tilbøjelighed til at øge den korrigerede QT (QTc) interval og bør derfor ikke anvendes til patienter med kendt QTc-interval-dertil knyttede betingelser., Intramuskulær zyprexa har vist hurtigere indsættende virkning, større effektivitet og færre bivirkninger end haloperidol eller lorazepam i behandlingen af akut agitation, der er forbundet med skizofreni, skizoaffektiv lidelse, bipolar mani og demens. Intramuskulært olan .apin har vist sig at have tydelig beroligende versus uspecifik beroligende virkning. De nylige rapporter om bivirkninger (inklusive otte dødsulykker) forbundet med intramuskulær olan .apin understreger behovet for at følge strenge ordinerende retningslinjer og undgå samtidig brug af andre CNS-depressiva., Både intramuskulæripiprasidon og intramuskulær olan .apin har vist let overgang til peroral behandling med samme agent, når episoden med akut agitation er faldet. Ingen randomiserede, kontrollerede undersøgelser har undersøgt hverken midlet hos patienter med svær agitation, lægemiddelinducerede tilstande eller signifikant medicinsk comorbiditet. Aktuel klinisk erfaring og en naturalistisk undersøgelse med intramuskulæripiprasidon tyder på, at det er effektivt og kan anvendes sikkert i sådanne populationer. Disse intramuskulære atypiske antipsykotika kan repræsentere et historisk fremskridt i behandlingen af akut agitation.,