Historien om tvillinger, der udholdt Josef Mengele, Nazi ‘Angel of Death”

Josef Mengele, den Nazistiske “Angel of Death”, der præsiderede over medicinske eksperimenter i Auschwitz, blev aldrig fanget. Havde et slagtilfælde og druknede under svømning i Brasilien — en hurtigere og mindre pinefuld død, end han gav de 3.000 tvillinger, der var genstand for hans grusomme lemlæstelser og operationer. Omkring 160 overlevede.,

(Lee Boudreaux)

Affinitet Konar er ubøjelige anden roman, “Mischling,” forestiller børns liv i Auschwitz og den proces, hvor de formåede at bære på efter krigen. Romanen anerkender sin gæld til den sædvanlige nonfiction-bog om dette emne,” Children of the Flames”, især historien om rumænske tvillinger Eva og Miriam Mo .es. Kvinderne grundlagde en støttegruppe for andre overlevende fra “Theoooo,” som Mengele sammensatte i en tidligere hest stald blev tilnavnet.,

Pearl og Stasha, heltinder af Konar roman, er de samme 12-årige tvillinger, med blond hår, der Mengele mener beviser dem “mischling”, eller kun en del Jødiske, under den Ariske race-love. Mange af de beskrivelser af den lejr, fra ankomsten af kvæg biler til krematorier, vil ikke være nyt for nogen, der har været til Holocaust Museum, set “Schindler’ s List “, eller læse nogen af de gode erindringer om emnet, som Primo Levi ‘ s “Overlevelse i Auschwitz.,”Men Konar trækker os hurtigt fra det velkendte landskab til den bisarre verden i zoologisk have med fokus på tvillingernes særlige bånd.

i skiftende kapitler krøniker pigerne deres diametralt modsatte mekanismer til at klare de rædsler, de oplever. Jo mere udadvendt Stasha bliver opsat på hævn, men også på at holde hendes menneskehed. “Sådan mørke burde gøre livet umuligt, Jeg ved,” hævder hun, da hun indgår alliancer med andre i lejren. “Men min anden del? Det var vildt håb. Og ingen kunne udtrække eller skære eller dræne det fra mig., Ingen kunne brænde det fra mit kød eller punktere det med en nål.”Efterhånden som Stasha bliver dristigere, trækker Pearl sig tilbage og holder omhyggelige notater om de andre børns sygdomme og dødsfald — en form for vidne.

Konar afslører Mengele ‘ s grusomheder gradvist og kun i glimt. Stasha ser de tusinder af menneskelige øjne fastgjort til væggen på sit kontor, en del af hans kæledyrsprojekt for at ændre øjenfarve til den foretrukne ariske blå., Det bliver meget værre, før det bliver bedre, da tvillingerne adskilles, og Pearl udsættes for stadig mere alvorlig pine, med Stasha som kontrolgruppe for sympatisk lidelse.

romanens anden halvdel finder sted efter lejrens befrielse. Konar konstruerer et svagt plot fra kaoset i efterkrigslandskabet. Jo hurtigere tempo frigør hende fra byrden af at få børnene helt så lyrisk fortælle deres egen lidelse., “Det var som om mine celler genkendte lyden af stemme — jeg kunne føle dem forgrene sig og udfolde sig i deres dødsløshed, som blomstrer, der anerkender en upålidelig lyskilde,” muses Stasha, da Mengele injicerer hende med dødbringende bakterier. Læsere vil have forskellige niveauer af troværdighed omkring 12-årige, endda ældre, der danner sådanne opfattelser, mens de sultes og tortureres.,

Forfatter Affinitet Konar (Gabriela Michanie)

moral fictionalizing Holocaust har været genstand for videnskabelig diskussion, da filosof Theodor Adorno berømt erklæret, “At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk.”Nægter stilladset af plot og opfindelse, det sproglige broderi, de faktiske ofre deres mere autentiske stemmer? Omvendt, måske Fiktion har “magten til at tage fortællingen til steder, som overlevende vidnesbyrd ikke kan?,”som Anna Richardson spørger i sit essay” de etiske begrænsninger af Holocaust litterær repræsentation.”Cynthia O .ick, forfatter af en berømt Holocaust-historie (“sjalet”), beklagede senere at have skrevet den: “jeg tror, at måden at forstå Holocaust er gennem dokumenterne, som bare fortsætter med at komme og komme og komme.”

Konar er bestemt følsom over farerne ved tilsyneladende sensationalistisk eller voyeuristisk ved at dvæle for længe i horror chamber. Miri, en jødisk læge der er tvunget til at hjælpe Mengele, Pines efter befrielsen: “dette er blot nogle af de brutaliteter jeg kan tale om., De er for utallige og varierede, så groteske — jeg har ikke ordene.”

alligevel er projektet med” Mischling ” netop at finde ordene. Læsernes reaktioner på den roman, vil i høj grad afhænge af, hvordan de mener om touring Zoo med Konar som guide, snarere end at lære om denne grusomhed i en mere dokumentarisk format — eller fra en egentlig overlevende, som Nobelpristageren Imre Kertész, hvis roman “Fatelessness” trækker fra sine egne oplevelser i Buchenwald., Jeg vil ikke argumentere for, at kun overlevende har ret til at nærme sig dette emne, selv om de selvfølgelig har en fordel. Jim Shepards roman” The Book of Aron”, der er baseret på massiv forskning i Ghettoars .a .a ghettoen, når forbløffende højder af empati og indsigt. I retfærdighed til Konar er det Shepards 11th book of fiction, ikke hans anden.

selvfølgelig behøver fakta og fiktion ikke være fjender. “Mischling” kan sende nogle læsere, der ikke er bekendt med dette materiale, tilbage til “Children of the Flames”, hvis forfattere har godkendt denne roman., Det er bestemt mirakuløst og bevægende, at nogen af disse ofre overlevede, og Konar er klogt at holde sit fokus ikke på den uforståeligt sadistiske Mengele i sine skinnende sorte støvler, men på børnene selv.Lisa Lisaeidners seneste roman er ” Love Bomb.”Hun underviser i kreativ skrivning på Rutgers University i Camden .